Denne tun / kartoffelsalat er fantastisk som forret/tapa, som sandwich fyld eller stegt som små snacks.
Og det bedste er at den er lavet af rester fra aftensmaden.
Ingredienser:
ca. 5 kogte kartofler - her er brugt mellemstore nye kartofler med skind
1 dåse tun fra skabet
1 lille håndfuld kapers
1-2 spiseskefulde god mayonaise
1 fed knust hvidløg
God olivenolie efter smag og ønsket konsistens, her er brugt ca 0,5 dl Arbequina ekstra jomfru olivenolie.
Fremgangsmåde:
1. Kartoflerne moses
2. Tun, hvidløg og kapers blandes.
Her har jeg blandet lidt af kartoflerne med resten. Derefter er der tilsat ekstra kartofler indtil blandingen havde den smag jeg stræbte efter.
3. Et par skefulde af min bedste mayonnaise blandes i. Her er det Løgismoses økologiske mayonaise med æg fra fritgående høns.
4. Olivenolie - ca 0,3 dl tilsættes
Jeg har brugt Deortegas Arbequina, som er en frisk grøn olivenolie, med en mild smag, som bevirker, at den ikke overdøver smagen af tun og kartofler, men i stedet understøtter disse ingredienser.
5. Blandingen blendes med en stavblender. Ekstra olie tilsættes hvis det er nødvendigt for at få en blød, men fast masse. Blendningen er mest af hensyn til at få kapersene fintdelt mest muligt.
6. Blandingen smages til med salt, peber og lidt paprika og serveres som den er, eller
hvis du har lidt tid tilovers kan du lave følgende variant:
På panden varmes en god ikke raffineret olivenolie op. Jeg bruger min egen ekstra jomfru olivenolie - og selvfølgelig kan man stege i den ! - Med to skeer sættes små toppe/frikadeller af kartoffel/tunmassen på panden og steges 2-4 minutter på hver side ved middelvarme til de er brune og sprøde. De er meget bløde indeni så vær forsigtig når de vendes.
7. Serveres med rødløg som tapas.
Spises som det er eller med brød som tilbehør.
Her serveret med rødløg og kapers.
Resten blev anvendt som fyld i en sandwich til frokost dagen efter. Det smagte næsten endnu bedre.
God fornøjelse.
Marianne 3. august 2018
Vi bruger dit navn og kommentar til at vise offentligt på vores website. Din e-mail er for at sikre, at forfatteren af dette indlæg har mulighed for at komme i kontakt med dig Vi lover at passe på dine data og holde dem sikret.