Esprit Provence

Vi har fundet disse lækre provencalske krydderier, skabt i hjertet af Sydfrankrig af anerkendte Esprit Provence. Navnet betyder direkte oversat “Provences ånd”, og netop dét er kernen i alt, hvad de gør: Indfange smagen, duften og stemningen af regionens solbeskinnede marker og aromatiske urter.

Med base i Provence og Drôme provençale høster og forarbejder Esprit Provence deres urter med respekt for både tradition og terroir. Råvarerne udvælges omhyggeligt for deres intense aroma, naturlige farve og evne til at løfte enhver ret med et strejf af sydfransk charme.