Chateau d'Estoublon

For 24 år siden besøgte jeg første gang Chateau d'Estoublon og faldt både for stedets charme og for deres vine og olivenolier. Siden da har jeg ofte tænkt på at komme tilbage. Det lykkedes i marts 2019 hvor vi blev inviteret til at besøge det helt unikke slot, der har gennemgået en forvandling, der er askepot værdig. Efter at arvingerne til Breitling-familien overtog slottet er alt endevendt. Selve slottet er en drøm, der går i opfyldelse. Her holdes de flotteste fester og du og dine gæster overnatter i de skønneste omgivelser, hvor der er tænkt over hver en detalje. 

Vin og olivenproduktionen er også gennemgået en modernisering og alt har fået et kvalitetsmæssigt og designmæssigt løft. Det er derfor en fornøjelse at kunne tilføje Estoublon til leverandørlisten og jeg glæder mig til at introducere deres fantastiske og eksklusive produkter på det danske marked.